Fit & Sund
Hvis du er vild med styrketræning, og generelt viden om sundhed, så er denne linje måske noget for dig. På denne linje, vil du lære en masse om anatomi, fysiologi og biomekanik. Du vil få undervisning i hvordan du kan optimere din træning, og hvilke parametre der har størst betydning for dit træningsrespons. Undervisningen er delt op i teoretisk undervisning og praktisk undervisning i vores træningslokaler. Vi vil veksle mellem alle former for træning. Derfor vil udholdenhedstræning/cardio, også være en stor del af undervisningen, lige så vel som styrketræning vil der vil ligeledes blive brugt tid i undervisningen på at studere og dygtiggøre sig i ernæringsvidenskab, samt at få værktøjer til at kunne navigere i diverse sundhedsmyter. Disse værktøjer vil også give dig den nødvendige viden, til hvordan man opnår et vægttab eller en vægtforøgelse.
I slutningen af skoleåret, og formentlig også noget før, vil du være i stand til at kunne lave dit eget træningsprogram, så du får stimuleret alle de væsentligste muskelgrupper, som du har fokus på via din træning. At nørde detaljer i teknik og forbedre sin udførsel af diverse træningsøvelser, vil også være i fokus. Derfor er linjen også for alle. Man kan sagtens vælge linjen, selvom man ingen erfaring har med styrketræning/fitness. Dog skal du være forberedt på at arbejde fysisk hårdt, få sved på panden og ømme muskler.
Hvis du derfor går med en drøm i maven om at tage din fritidsinteresse/hobby til det næste niveau, så er dette muligheden.