Ridning på IEG
Kan du ikke undvære heste i et helt år, og vil du gerne være en del af vores fællesskab med andre hesteelskere, så har du her en fantastisk mulighed for at tage din hest med på efterskolen
– eller leje en part hest, du har fast gennem hele året. / Fra skoleåret 26/27 vil skolen ikke have partheste.
Ridelinjen er et helårsfag med 6 timer om ugen, hvor du modtager ugentlig undervisning i dressur (eneundervisning)
og undervisning i spring/ terræn / bomtræning (på hold med 2-3 andre elever)
Derudover kan du tilvælge 4 timers stald under valgfag, som kan bruges til ekstra tid med din hest og få mere viden som f.eks. at lære første hjælp til din hest eller og hvordan longere du egentlig en hest og mange andre spændende ting.
På Ridelinjen kommer vi også omkring rideteori, dyrevelfærd og sikkerhed og vi har forskellige foredrag i løbet af året.
Vi skal også ud af huset hvor vi blandt andet besøger Gardehusarregimentet, Stutterier og tager på Store hestedag.
Vi afholder cirka 2 dressur og springstævner og et lille militarystævne, hvor eleverne er med til at arrangere stævnerne.
Ridecenteret ligger på skolens område og har folde liggende omkring staldene.
Vi har plads til 18 privat heste og 10 af skolens egne heste. Fra skoleåret 26/27 vil skolen ikke have partheste.
Ridehuset er 20 x 60 meter med fiberbund og en tilsvarende udendørsbane med lys.
Omkring foldene har vi ridestier og en lille terrænbane.
Skoven ligger 30 minutters skridt fra skolen, så der er rig mulighed for fantastiske skovture.
Værd, at vide omkring ridelinjen
Fælles pligter
- Alle deltager i ind og udluk af hestene, du får en fast ugentlig dag sammen med 3-4 andre.
- Alle deltager i vores staldvagter, hvor weekenderne er en del af dette. Alle får tildelt cirka 5 staldvagter i løbet af skoleåret og skemaet bliver lavet lige efter start til hele året, så der er rig mulighed for at bytte, hvis der er behov for dette.
Staldrutiner for hestene
- 6.30 bliver hestene fodret med krybbefoder og wrap.
- 7.30 bliver hestene lukket ud på foldene.
- 11.30 får alle hestene halm/wrap på folden.
- Hestene kommer ind, når det bliver mørkt, hvor de får wrap i haybaren.
- 21.00 fodres med krybbefoder og wrap.
Partheste
- Du har 2 undervisningsdage og en rid selv dag og derudover kan du ride på din parthest i weekenderne efter aftale.
- Du er også velkommen i din ferie til at besøge og ride din part hest efter aftale.
- Du muger din parthest 3 gange ugentlig.
- Du skal passe og pleje din part hest, som din egen, meget mere info herom ved skolestart.
- Du får tildelt et skab til dit rideudstyr ved ankomst
- Vores partheste har et sadelskab, med alt deres udstyr
- Du får tildelt din parthest ved første ridelektion
- Du har som minimum 4 års erfaring med omgang af heste
Egen hest
- Du får tildelt boks, skab til udstyr og dækkenholder
Boks
- Du muger selv din boks hver dag, medmindre du er hjemme på weekend eller på ferie.
- Vi bruger pilestrø i boksen og det tildeles efter behov.
Foder
- Skolen tilbyder Naturmüsli og Equigard fra St. hippolyt, samt wrap og halm ad libitum.
- Ønskes eget foder, opbevares dette i en lukket beholder og der laves foder i medbragte bøtter.
Dyrlæge/smed
- Vi har både dyrlæge og smed tilknyttet til skolen, som du er velkommen til at benytte, hvis egen dyrlæge/smed er forhindret eller bare ikke køre ud i vores område.
- Dyrlæge og smed er på egen regning.
Folde
- Hestene går ude i de lyse timer.
- På foldene går de almindeligvis 2 til 3 heste sammen.
- Hopper og vallakker er opdelt.
Priser
- Opstaldningsprisen for egen hest inkl. Strøelse til boks, krybbefoder og wrap/halm 2830 kr. pr. måned (skoleåret 25/26)
(Hesten skal hjem i juleferien, dog kan hesten blive stående såfremt du kommer og muger hver dag, eller laver fælles aftale med andre fra ridelinjen om pasning. Skolen sørger for ind og udluk samt fodring.)
- Leje af skolens heste er 1415 kr.pr. måned (skoleåret 25/26)
Kontakt:
Se vores ridecenter her: Se med på Instagram – https://www.instagram.com/ieg_ridelinjen/