Elevstøtte
Her kan man beregne, hvad man skal betale – samlet egenbetaling – for et efterskoleophold, efter elevstøtte fra staten og evt. nedslag i indkomstgrundlaget for børn under 18 år i husstanden.
Individuel supplerende elevstøtte – Ansøgningsskema – TRYK HER
Vi yder tilskud såfremt en social begivenhed i familien, f.eks. arbejdsløshed bevirker, at det indkomstgrundlag elevstøtten beregnes på grundlag af, er meget afvigende fra den aktuelle situation, har skolen mulighed for efter egen vurdering at yde individuel supplerende elevstøtte. Loven opstiller ikke specifikke betingelser for, hvornår en skole kan give individuel supplerende støtte. Kontakt skolen hvis du mener at du har behov for individuel supplerende elevstøtte.
Øremærkede midler
På den årlige finanslov fastsættes et tilskudsbeløb til individuel, supplerende elevstøtte.
Formål med tilskuddet
Efterskoleloven fastsætter de overordnede betingelser og formål med den individuelle, supplerende elevstøtte.
Tildeling sker efter skolens vurdering, således at skolen er i stand til at opfylde lovens bestemmelse om, at skolens kurser skal være åbne for alle.
Regler vedr. egenbetalingen og nedsættelses af egenbetaling skal respekteres.
Regeringsgrundlaget fra oktober 2011 understregede det sociale sigte i målsætningen om at ”sikre, at det for alle familier er økonomisk overkommeligt, at deres børn kommer på efterskole.” Under denne overskrift er der fra 2012 sket en ekstraordinær stigning i skolernes pulje til individuel, supplerende elevstøtte.
Tildeling
Tildeling af støtten skal være baseret på en konkret, individuel vurdering, og i denne vurdering kan der indgå flere faktorer, f.eks.:
At familiens sociale situation er præget af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Måske kædet sammen med en betydelig indtægtsnedgang.
At familien er kommet i klemme pga. eventuelle uhensigtsmæssigheder i elevstøttereglerne.
Ønsket om at hjælpe en elev til gennemførelse af efterskoleopholdet, selv om familien rammes af økonomiske problemer i løbet af skoleåret.
Andre forhold
Skolens retningslinjer for tildeling
Der er ikke centralt fastsatte retningslinjer vedr. den individuelle elevstøtte ud over det overordnede formål. Tildelingen sker efter skolens egen beslutning og på skolens eget ansvar.
Afgørelser vedr. tildelingerne, der i praksis forventes at blive truffet af skolens daglige ledelse, kan ankes til skolens bestyrelse. Der findes ikke andre klageinstanser.